Siden 2. august 2026 har EU krævet, at AI-genereret indhold skal mærkes. Overskrifterne har fået mange til at tro, at hver eneste tekst fra ChatGPT nu skal have en mærkat. Det passer ikke, og misforståelsen koster tid i den forkerte ende.
Kravet står i artikel 50 i AI-forordningen. Det er ikke én mærkningspligt på alt, I laver med AI. Det er fire forskellige pligter, som rammer to forskellige parter, og halvdelen af dem rammer slet ikke jer.
Til gengæld er der ét sted, hvor pligten er skarp, og hvor der ikke findes nogen undtagelse. Det er ikke jeres nyhedsbrev.
Først: er I udbyder eller idriftsætter?
Hele forvirringen kommer af, at artikel 50 fordeler pligter mellem to roller, og de fleste artikler blander dem sammen.
Udbyderen er den, der udvikler og stiller AI-systemet til rådighed. OpenAI, Anthropic, Google, Microsoft. Idriftsætteren er den, der bruger systemet i sin virksomhed. Det er jer.
| Artikel 50 | Pligten | Hvem den rammer |
|---|---|---|
| Stk. 1 | Fortæl brugeren, at de taler med en AI | Udbyder |
| Stk. 2 | Mærk output maskinlæsbart, så det kan spores som kunstigt genereret | Udbyder |
| Stk. 3 | Oplys om følelsesgenkendelse og biometrisk kategorisering | Idriftsætter |
| Stk. 4 | Oplys om deepfakes og om AI-tekst udgivet om spørgsmål af almen interesse | Idriftsætter |
Læg mærke til stk. 2. Den maskinlæsbare mærkning, altså vandmærker og metadata i selve filen, er udbyderens ansvar. Når I skriver en tekst i ChatGPT, er det OpenAI, der skal sørge for, at output kan detekteres som kunstigt genereret. Ikke jer.
Den pligt, de fleste tror de har fået, tilhører den virksomhed, de køber værktøjet af. Jeres egen pligt står i stk. 4, og den er langt smallere.
Jeres pligt gælder to ting, ikke alt
Som idriftsætter skal I oplyse om præcis to typer indhold. Resten er ikke omfattet.
Det ene er deepfakes. Altså billed-, lyd- eller videoindhold, der i væsentlig grad ligner virkelige personer, steder eller begivenheder, og som fejlagtigt kan tages for ægte.
Det andet er AI-genereret tekst, der udgives for at informere offentligheden om spørgsmål af almen interesse. Det er en snæver kategori. Den rammer den, der publicerer noget, som ligner journalistik eller samfundsoplysning, ikke den, der sender et produktnyhedsbrev.
Alt andet falder uden for oplysningspligten i artikel 50. Jeres tilbudsmail, jeres produkttekster, jeres interne referater, jeres opslag om en ny medarbejder. Ingen mærkat påkrævet.
Den redaktionelle undtagelse, og hvad den kræver
Så bliver tekstdelen endnu smallere. Pligten for AI-tekst bortfalder, hvis to ting er opfyldt: indholdet har været igennem menneskelig gennemgang eller redaktionel kontrol, og en fysisk eller juridisk person bærer det redaktionelle ansvar for udgivelsen.
Det er en undtagelse, de fleste virksomheder allerede opfylder i praksis. Nogen læser teksten igennem. Nogen trykker på udgiv. Nogen står på mål for den.
Men her er hvad der ikke følger med af sig selv: undtagelsen forudsætter, at I ved hvad der er blevet lavet med AI, og at gennemgangen faktisk har fundet sted. Ikke at nogen tilfældigt kiggede på det.
Undtagelsen gælder kun tekst. Der er ingen tilsvarende redaktionel undtagelse for deepfakes. Har I lavet et billede eller en video, der ligner en virkelig person, skal det oplyses, uanset hvor grundigt nogen har set det igennem.
Nej, artikel 50 blev ikke udskudt
Hvis I har læst vores gennemgang af kravet om AI-kompetencer i artikel 4, har I fået at vide, at dele af AI-forordningen blev lempet eller udskudt i sommeren 2026. Det er rigtigt, og det gælder blandt andet reglerne for høj-risiko-systemer, som blev skubbet til december 2027 og august 2028.
Artikel 50 blev ikke udskudt. Den trådte i kraft 2. august 2026 som planlagt.
Og der er en forskel til, som er værd at kende. Artikel 4 om AI-kompetencer er en indsatsforpligtelse uden EU-bøde. Artikel 50 ligger derimod i forordningens bøderamme: overtrædelser kan udløse administrative bøder på op til 15 mio. EUR eller 3 % af den globale årlige omsætning, alt efter hvad der er højest.
Det er altså den modsatte situation af artikel 4. Dér var frygten overdrevet. Her er pligten smallere end frygten, men konsekvensen er reel, hvis I rammer ind i den.
Billeder og video er der, I skal passe på
For langt de fleste virksomheder ligger hele risikoen ét sted: visuelt materiale, der forestiller mennesker.
Det behøver ikke være ondsindet. De almindelige tilfælde ser sådan her ud:
- En AI-genereret medarbejder eller kunde i en annonce, der ser ud som et rigtigt foto
- Et produktbillede, hvor en person er sat ind eller ændret med AI
- En video, hvor en persons stemme eller mimik er justeret
- Et billede af en situation, der aldrig har fundet sted, men ligner dokumentation
Her gælder pligten, og undtagelsen findes ikke. Oplysningen skal gives klart og tydeligt, senest når modtageren første gang ser indholdet.
EU-Kommissionen har lavet tre frit tilgængelige ikoner til formålet: ét for at AI har været involveret, ét for fuldt AI-genereret indhold, og ét for indhold, der er delvist AI-manipuleret. I må gerne bruge dem, og I må gerne skrive det med ord i stedet. Kravet er tydelighed, ikke et bestemt piktogram.
For indhold, der åbenlyst er kunstnerisk, satirisk eller fiktivt, er kravet lempet: oplysningen skal gives på en måde, der ikke ødelægger værket. En reklame er ikke et kunstværk.
Det I mangler, er ikke en mærkat
Når regnestykket er lavet, ser det sådan her ud for en almindelig dansk virksomhed: den maskinlæsbare mærkning er leverandørens ansvar, tekstpligten rammer sjældent, og undtagelsen dækker det meste af resten.
Tilbage står to spørgsmål, som ikke har noget med mærkater at gøre.
Ved I, hvad der bliver lavet med AI hos jer? I de fleste virksomheder er svaret nej. Folk bruger værktøjerne, fordi de er der. Det er ikke et problem i sig selv, men det gør det umuligt at svare på, om noget af det rammer artikel 50.
Findes den redaktionelle gennemgang, I læner jer op ad? Undtagelsen for tekst forudsætter, at nogen har set indholdet igennem og bærer ansvaret. Er der ingen, der ved hvem det er, er der heller ingen undtagelse at påberåbe sig.
Begge spørgsmål besvares med en retningslinje på én side. Ikke et politikdokument på tredive.
Sådan ser den retningslinje ud
Den behøver ikke være avanceret. Den skal svare på fire ting:
- Hvad bruger vi AI til? Tekst, billeder, video, lyd. Skriv det ned pr. funktion, ikke pr. medarbejder
- Hvad går ud af huset? Kun det udgivne er relevant. Interne udkast er ikke omfattet
- Hvem ser det igennem, og hvem står på mål for det? Navngiv rollen, ikke personen
- Hvornår mærker vi? Ét klart svar: alt visuelt materiale, der forestiller mennesker og kan tages for ægte
Den øvelse tager et par timer, hvis nogen kender arbejdsgangene. Den tager længere, hvis I skal finde ud af det undervejs, og det er præcis dér, de fleste opdager, at AI-brugen er bredere end antaget.
Den ærlige pointe til sidst: I skal ikke gøre det her, fordi en bøde er sandsynlig. I skal gøre det, fordi I ellers ikke kan svare på et simpelt spørgsmål fra en kunde eller en journalist om, hvordan et bestemt billede blev til.
Skal I have styr på, hvad der forlader huset?
Vi hjælper med at kortlægge AI-brugen og skrive den retningslinje, der gør artikel 50 til et afklaret punkt frem for et åbent spørgsmål. Ingen politikpakke, ingen skabelonøvelse. Vi ser på hvad I rent faktisk laver.
Paw Lundin
Stifter af Digital Forlomme. 15+ års erfaring med digitalisering, først som intern leder, nu som rådgiver. Underviser, implementerer og rådgiver.
Ofte stillede spørgsmål om mærkning af AI-indhold
Skal vi mærke alt, vi skriver med ChatGPT?
Nej. Oplysningspligten for tekst i artikel 50 gælder kun AI-genereret tekst, der udgives for at informere offentligheden om spørgsmål af almen interesse, og den bortfalder, hvis teksten har været igennem menneskelig gennemgang eller redaktionel kontrol, og en fysisk eller juridisk person bærer det redaktionelle ansvar. Almindelige produkttekster, nyhedsbreve og tilbudsmails er ikke omfattet. Den maskinlæsbare mærkning af selve output er udbyderens ansvar, altså OpenAI, ikke jeres.
Hvad er forskellen på udbyder og idriftsætter?
Udbyderen udvikler og stiller AI-systemet til rådighed. Det er OpenAI, Anthropic, Google og Microsoft. Idriftsætteren bruger systemet i sin egen virksomhed, og det er langt de fleste danske virksomheder. Artikel 50 stk. 1 og 2 lægger pligter på udbyderen, mens stk. 3 og 4 lægger pligter på idriftsætteren. Forvirringen om mærkningskravet skyldes næsten altid, at stk. 2 læses som om den gjaldt brugeren af værktøjet.
Hvornår er et billede en deepfake efter reglerne?
Når det er AI-genereret eller AI-manipuleret billed-, lyd- eller videoindhold, der i væsentlig grad ligner virkelige personer, steder eller begivenheder, og som fejlagtigt kan opfattes som ægte. Det behøver ikke være ondsindet eller forestille en kendt person. En AI-genereret model i en annonce, der ser ud som et almindeligt foto, er omfattet. Der findes ingen redaktionel undtagelse for deepfakes, som der gør for tekst.
Blev artikel 50 ikke udskudt sammen med resten af AI-forordningen?
Nej. Reglerne for høj-risiko-systemer blev udskudt til december 2027 og august 2028, og kompetencekravet i artikel 4 blev lempet i sommeren 2026. Artikel 50 trådte i kraft 2. august 2026 som planlagt. Det er også den væsentligste forskel til artikel 4: artikel 4 har ingen EU-bøde, mens overtrædelse af artikel 50 ligger i bøderammen op til 15 mio. EUR eller 3 % af den globale årlige omsætning.
Hvordan skal oplysningen se ud i praksis?
Den skal gives klart og tydeligt, senest når modtageren første gang bliver eksponeret for indholdet. Der er ikke krav om en bestemt formulering eller et bestemt symbol. EU-Kommissionen har lavet tre frit tilgængelige ikoner, ét for at AI har været involveret, ét for fuldt AI-genereret indhold og ét for delvist AI-manipuleret indhold, men I må også skrive det med ord. Er indholdet åbenlyst kunstnerisk, satirisk eller fiktivt, skal oplysningen gives på en måde, der ikke ødelægger værket.
Hvad skal vi konkret gøre for at være dækket ind?
Skriv en retningslinje på én side. Den skal svare på hvad I bruger AI til, hvad der går ud af huset, hvem der ser det igennem og bærer det redaktionelle ansvar, og hvornår I mærker. Sæt mærkningsreglen skarpt ét sted: alt visuelt materiale, der forestiller mennesker og kan tages for ægte. Øvelsen tager et par timer, hvis nogen kender arbejdsgangene, og den er samtidig forudsætningen for overhovedet at kunne påberåbe sig den redaktionelle undtagelse for tekst.