Beslutningen kom oppefra: AI-kompetencerne i huset skal op. Nu ligger opgaven hos dig, og det første tilbud der lander på bordet, er en kursusdag for alle 400.
Det tilbud er nemt at sige ja til. Det er retfærdigt, det kan planlægges på en formiddag, og det kan meldes ud i én mail. Det er også præcis derfor, det sjældent sætter sig.
AI-kompetencer er ikke én ting, man har eller ikke har. Det er en håndfuld forskellige færdigheder, og de er ikke lige relevante for en bogholder, en kommunikationsmedarbejder og en lagerchef. Deler I ikke op, betaler I for at kede halvdelen af salen, mens den anden halvdel står af inden frokost.
Derfor sætter fælleskurset sig sjældent
Vi har stået i lokalet mange gange. Fire ting går igen, og de har alle sammen samme rod: dagen er tilrettelagt efter hvem der har fri, ikke efter hvem der skal bruge hvad.
- En tredjedel er i gang i forvejen. De har brugt værktøjet i et halvt år og sidder og venter på at komme til noget, de ikke vidste. De kommer ikke til det, for dagen skal også kunne rumme dem der aldrig har åbnet det.
- En tredjedel står af ved første eksempel. Eksemplet på skærmen er en salgsmail, og de sidder i bogholderiet. Konklusionen bliver ikke “det kan jeg bruge anderledes”, den bliver “det er ikke til mit arbejde”.
- Ingen har en rigtig opgave med. Man øver på en case i stedet for på noget der skal afleveres på fredag. Så snart kursusdagen er slut, er der ikke noget at vende tilbage til.
- Ingen ejer noget bagefter. Alle har været på kursus, og ingen har fået en ny rutine. Det ser ud som en indsats i et regneark og som ingenting i arbejdet.
Fælleskurset måler tilstedeværelse. Det eneste der tæller, er om nogen laver deres arbejde anderledes ugen efter.
Fordel AI-kompetencer efter hvad folk rører ved, ikke efter afdeling
Den første reflekshandling er at dele op efter afdeling. Det ligner en plan, og det er nemt at lægge i en kalender. Problemet er at afdelinger ikke er ensartede. I økonomifunktionen sidder der én der skriver notater og indstillinger hele dagen, og én der stort set aldrig rører fritekst. De to har ikke brug for det samme.
Der er kun tre spørgsmål, der reelt afgør hvad en person skal kunne:
- Producerer de tekst, som andre skal læse? Notater, indstillinger, mails til kunder, opslag, referater, tilbud.
- Rører de ved personoplysninger eller fortrolige kundedata? Ansøgninger, sygefravær, kontrakter, sagsakter, betalingsoplysninger.
- Ejer de en arbejdsgang, de selv kan lave om? Kan de beslutte at en tilbagevendende opgave laves på en anden måde fra på mandag, uden at spørge nogen.
Svarene fordeler sig sjældent pænt efter organisationsdiagrammet, og det er hele pointen. Kør spørgsmålene igennem på navneniveau, og I har jeres opdeling på en eftermiddag.
Bundniveauet: de to AI-kompetencer alle skal have
Der er to færdigheder, som ingen kommer udenom, uanset hvad de svarede på de tre spørgsmål. De er også de eneste to, hvor det er billigere at træne alle end at finde ud af hvem der slap.
| Færdighed | Hvad den betyder i praksis | Derfor kan den ikke springes over |
|---|---|---|
| Kildekritik | At vide at modellen skriver lige overbevisende, uanset om den har ret, og at have vænnet sig til at tjekke det ene tal eller den ene henvisning, der bærer konklusionen | Fejlen er ikke synlig i teksten. Den ser ud som resten, og den bliver derfor sendt videre af en der ikke havde grund til at tvivle |
| Datahygiejne | At kunne svare i én omgang på hvilke oplysninger der må lægges i hvilket værktøj hos jer. Ikke på paragrafniveau, men konkret nok til at man ikke gætter | Det er den eneste af færdighederne, hvor et fejltrin ikke kan trækkes tilbage. En ansøgning eller en kontrakt, der er lagt i et forkert vindue, er lagt der |
Begge kan læres på en times tid, og det er dén time, der er værd at give til alle 400. Bemærk at ingen af dem handler om at betjene et værktøj. De handler om dømmekraft, og det er derfor de holder, når værktøjet skiftes ud næste år.
Juraen fylder mindre, end mange tror. Kravet i EU’s AI-forordning er en indsatsforpligtelse, ikke en dokumentationsøvelse, og det blev lempet i sommeren 2026. Vi har skrevet hele billedet op i AI Act artikel 4 og kravet om AI-kompetencer. Brug det som ramme, ikke som argument. Frygt har aldrig fået nogen til at ændre en arbejdsgang.
De tre spor oven på bundniveauet
Oven på den fælles time ligger tre spor. De fleste medarbejdere hører til i ét af dem. Nogle få hører til i to, og det er dem, I skal have med begge gange.
Spor 1: dem der skriver
Det største spor, og typisk halvdelen af huset. Den ene færdighed der betyder noget her, er at føre én opgave helt igennem i stedet for at stille et spørgsmål og se hvad der sker. Værdien ligger sjældent i første svar, den ligger i tredje eller fjerde, og det opdager man kun ved at blive siddende.
Selve håndværket i at stille opgaven ordentligt har vi skrevet grundigt om i prompt engineering i praksis, og det er den del, folk selv kan læse sig til. Det de ikke kan læse sig til, er tålmodigheden med deres egen opgave.
Hvad de roligt kan lade ligge: modelvalg, automatiseringer, agenter og alt hvad der ligner opsætning. Det hører til hos nogle få, ikke hos de 200.
Spor 2: dem der rører ved personoplysninger og kundedata
Det mindste spor og det dyreste at springe over. HR, løn, sagsbehandling, kundeservice, dele af økonomi. Færdigheden er ikke juridisk, den er praktisk: at kende de tre-fire felter i jeres egne systemer, der aldrig må ind i et åbent værktøj, og at vide hvem man spørger, når man er i tvivl.
Her nytter en generel gennemgang ikke. Den skal køres på jeres egne skabeloner og jeres egne systemnavne, ellers oversætter ingen den til deres eget skrivebord.
Spor 3: dem der ejer en arbejdsgang
Teamledere, koordinatorer, faglige ankermænd. Det er det spor, der henter effekten hjem, og det bliver oftest glemt, fordi de sjældent er dem, der råber højest om at komme på kursus.
Færdigheden er at kunne genkende hvilke opgaver, der egner sig: tekst der findes i forvejen, arbejde der gentages, noget der skal gøres sammenligneligt. Og så at turde ændre rutinen bagefter. Uden det sidste bliver de andre to spor til privat effektivitet, som ingen kan se i tallene.
| Spor | Hvem | Den ene færdighed | Hvad de kan lade ligge |
|---|---|---|---|
| Alle | Hele huset | Kildekritik og datahygiejne | Alt der handler om at betjene et værktøj |
| Spor 1 | Dem der skriver til andre | Føre én rigtig opgave helt igennem | Modelvalg, automatiseringer, opsætning |
| Spor 2 | Dem med personoplysninger og kundedata | Kende de felter der aldrig må ind | Paragraffer og forordningstekst |
| Spor 3 | Dem der ejer en arbejdsgang | Genkende opgaver der egner sig, og ændre rutinen | Selv at skulle være husets bedste til værktøjet |
Ledelsen har sit eget niveau, og det ligger ved siden af denne inddeling frem for oven på den. Vi har skrevet det ud i AI til ledelse, hvor pointen er at ledergruppen skal have prøvet det selv, før de kan stille kvalificerede krav til resten.
Hvem der ikke skal på kursus
Den her del er der ingen der siger højt, og den er det billigste sted at spare. Svarer en gruppe nej til alle tre spørgsmål, skal de have den fælles time og intet andet.
Det gælder typisk produktion, lager, en del af driften og de funktioner, der er vagtplanlagt fra morgen til fyraften. Det er ikke en nedvurdering af deres arbejde. Det er en erkendelse af, at deres dag ikke indeholder de opgaver, værktøjet er godt til, og at en kursusdag derfor er tid taget fra noget, der skulle laves.
Den anden gruppe, der ikke skal på det almindelige hold, er dem der allerede er i gang. De skal ikke sidde på et begynderhold, de skal have lov at være med til at køre spor 1 for deres egen funktion. Det er både billigere og mere overbevisende end en ekstern, der aldrig har set jeres skabeloner.
Sådan finder I ud af, hvem der er hvor
Det oplagte er at sende et spørgeskema ud og spørge folk om deres niveau. Lad være. Selvvurdering er systematisk skæv i begge retninger: de begejstrede overvurderer sig selv, og de forsigtige undervurderer sig selv, og I ender med at planlægge efter temperament frem for efter arbejde.
Tre skridt over to uger giver et brugbart billede:
- Kig på det, der faktisk bliver produceret. Tag en uges output fra en funktion. Hvor mange af de dokumenter er tekst, der skal læses af andre? Det svarer på spørgsmål ét uden at spørge nogen.
- Spørg om én konkret opgave, ikke om et niveau. “Hvad var det sidste, du skrev, som tog mere end en time?” Det spørgsmål kan ingen svare forkert på, og svarene fortæller jer både hvem der hører til i spor 1, og hvilke opgaver kurset skal handle om.
- Find dem, der allerede er i gang. Der er altid nogen, og de siger det sjældent af sig selv, fordi de ikke er sikre på, om det er i orden. Spørg lederne, ikke systemet. Licensstatistik viser hvem der har åbnet et vindue, ikke hvem der har fået en bedre arbejdsdag.
Er I i tvivl om, hvilket format sporene skal køres i, har vi skrevet om afvejningen mellem en dag og et længere forløb i AI-kursus for virksomheder. Skal sporene køres på jeres egne opgaver frem for på eksempler, er formatet et AI-firmakursus.
Den ærlige advarsel til sidst: opdelingen føles som en omvej, fordi fælleskurset kan bookes i dag, og opdelingen tager fjorten dage. De fjorten dage er forskellen på en indsats, der kan ses i et regneark, og en der kan ses i arbejdet.
Skal jeres AI-kompetencer deles op?
Vi kommer ikke med et standardprogram til hele huset. Vi ser på hvad folk faktisk laver om dagen, deler op efter det, og kører sporene på jeres egne opgaver. Også dem der viser sig ikke at egne sig.
Paw Lundin
Stifter af Digital Forlomme. 15+ års erfaring med digitalisering, først som intern leder, nu som rådgiver. Underviser, implementerer og rådgiver.
Ofte stillede spørgsmål om AI-kompetencer
Skal alle medarbejdere have de samme AI-kompetencer?
Nej, og det er den dyreste antagelse i hele feltet. To færdigheder skal alle have: kildekritik og datahygiejne. De kan læres på en times tid og handler om dømmekraft frem for om at betjene et værktøj. Oven på dem ligger tre spor, som fordeler sig efter om folk skriver tekst til andre, rører ved personoplysninger, eller ejer en arbejdsgang de selv kan ændre. De fleste hører til i ét spor, nogle få i to.
Hvorfor virker det ikke at sende hele huset på samme kursus?
Fordi salen ikke er ensartet. En tredjedel er i gang i forvejen og venter på noget, de ikke vidste. En tredjedel står af ved første eksempel, fordi det er hentet fra en anden funktion end deres. Og næsten ingen har en rigtig opgave med, så der er ikke noget at vende tilbage til dagen efter. Fælleskurset måler tilstedeværelse, ikke om nogen laver deres arbejde anderledes ugen efter.
Hvordan finder vi ud af, hvilket niveau medarbejderne er på?
Ikke ved at spørge dem. Selvvurdering er skæv i begge retninger: de begejstrede overvurderer sig selv, og de forsigtige undervurderer sig selv. Kig i stedet på en uges faktiske output fra en funktion, spørg om én konkret opgave frem for om et niveau, og find via lederne dem der allerede er i gang på egen hånd. Licensstatistik hjælper ikke, den viser hvem der har åbnet et vindue.
Er der medarbejdere, der slet ikke skal på AI-kursus?
Ja. Svarer en gruppe nej til alle tre spørgsmål, altså at de hverken skriver tekst til andre, rører ved fortrolige data eller ejer en arbejdsgang, skal de have den fælles time om kildekritik og datahygiejne og intet andet. Det gælder typisk produktion, lager og vagtplanlagte funktioner. Det er ikke en nedvurdering, det er en erkendelse af at deres dag ikke indeholder de opgaver, værktøjet er godt til.
Kræver AI-forordningen, at vi kan dokumentere medarbejdernes AI-kompetencer?
Nej. Kravet er en indsatsforpligtelse, ikke en dokumentationsøvelse, og det blev lempet i sommeren 2026. Der er ingen sanktion knyttet til kravet, og der er ingen skabelon I skal udfylde. Brug reglen som ramme for hvorfor arbejdet skal gøres ordentligt, ikke som argument over for medarbejderne. Frygt har aldrig fået nogen til at ændre en arbejdsgang.
Hvor lang tid tager det at bygge AI-kompetencer op i en større organisation?
Regn med fjorten dage til at kortlægge, hvem der hører til hvor, og derefter et spor ad gangen frem for hele huset på én gang. Den fælles time kan køres bredt med det samme. Sporene giver mest, hvis de køres på deltagernes egne opgaver, og hvis der går højst et par uger fra kursusdagen til den første rigtige opgave skal laves på den nye måde. Går der længere, er man tilbage ved udgangspunktet.