Hvis I har fået at vide, at AI Act artikel 4 kræver, at I kan dokumentere medarbejdernes AI-kompetencer, og at det udløser millionbøder fra 2. august, så er der to ting galt med den sætning. Der har aldrig været en dokumentationspligt, og artikel 4 er ikke omfattet af forordningens bødetrapper. Oveni blev selve pligten lempet i juli 2026. Her er, hvad der faktisk gælder.

Der bliver solgt en del AI-kurser på frygt i øjeblikket. Argumentet lyder, at EU nu stiller krav om AI-kompetencer, at kravet skal kunne dokumenteres, og at bøderne løber op i 35 mio. EUR eller 7 procent af omsætningen. Det er en effektiv salgstale. Den er bare ikke rigtig.

Vi lever af at sælge AI-kurser, så vi har al mulig interesse i den frygt. Vi synes bare, det er en dårlig forretning at bygge et kundeforhold på noget, kundens egen jurist kan skyde ned på ti minutter. Så her er den nøgterne version: hvad AI Act artikel 4 kræver, hvad den ikke kræver, hvad der blev ændret i juli 2026, og hvorfor vi mener, I skal opbygge AI-kompetencer alligevel.

Gælder AI Act artikel 4 overhovedet for os?

Sandsynligvis ja, og det overrasker de fleste. Artikel 4 rammer nemlig ikke kun dem, der udvikler AI. Den gælder både udbydere (dem der laver AI-systemer) og idriftsættere, altså enhver organisation der bruger et AI-system i sin virksomhed.

Bruger jeres medarbejdere ChatGPT til at skrive tekster, Copilot til at opsummere møder eller Gemini til at rydde op i et regneark, så er I idriftsætter. Kommissionen er direkte adspurgt om præcis det scenarie i sin Q&A om AI-færdigheder, hvor eksemplet er medarbejdere der bruger ChatGPT til annoncetekster og oversættelser. Svaret er ja, de skal informeres om de specifikke risici, for eksempel hallucinationer.

Der er ingen undtagelse for små virksomheder, og der er ingen bagatelgrænse. Til gengæld er pligten skaleret efter kontekst: hvad der er nok, afhænger af medarbejdernes tekniske viden, erfaring og uddannelse, og af hvad AI-systemet bruges til. En tegnestue med fire ansatte, der bruger ChatGPT til udbudsmateriale, skal noget helt andet end en bank, der scorer kreditansøgninger.

Pligten blev lempet i juli 2026

Her er den nyhed, det meste danske indhold om emnet stadig ikke har fanget. EU vedtog i 2026 en samlepakke, Digital Omnibus on AI, der forenkler dele af AI-forordningen. Europa-Parlamentet vedtog den 16. juni, Rådet gav endeligt grønt lys 29. juni, og retsakten blev underskrevet 8. juli 2026.

Pakken ændrer artikel 4 på et afgørende punkt. Pligten går fra at sikre et tilstrækkeligt niveau af AI-kompetencer til at støtte udviklingen af dem. Og teksten tilføjer eksplicit, at pligten ikke forpligter nogen til at garantere et bestemt kompetenceniveau hos den enkelte.

Vigtigt forbehold om timingen: da vi skriver dette den 20. juli 2026, er retsakten underskrevet, men endnu ikke offentliggjort i EU-Tidende. Den træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen, hvilket ventes inden for få uger. Indtil da er det formelt den oprindelige ordlyd, der gælder. Praktisk set ændrer det ikke, hvad I bør gøre, men det ændrer, hvad man kan skrive med sikkerhed, og det er værd at vide, hvis I sidder med en compliance-vurdering, der skal kunne holde.

Samme pakke udskød i øvrigt reglerne for høj-risiko AI-systemer betragteligt: fra 2. august 2026 til 2. december 2027 for selvstændige systemer efter bilag III, og til 2. august 2028 for AI indlejret i regulerede produkter. Bruger I “alt strammes til august”-argumentet internt, er det altså ikke længere rigtigt.

Hvad AI Act artikel 4 aldrig har krævet

To udbredte påstande har aldrig haft hold i teksten, hverken før eller efter lempelsen:

• Der er ingen dokumentationspligt. Kommissionen skriver selv, at der ikke er behov for noget certifikat, og at organisationer kan føre en intern oversigt over kurser og øvrige tiltag. Kan, ikke skal.
• Der er ingen pligt til at måle medarbejdernes viden. Kommissionens formulering er, at artikel 4 ikke indebærer en forpligtelse til at måle medarbejdernes AI-viden. Ingen test, ingen bestå-grænse, ingen kompetencematrix påkrævet.

Der er heller ikke noget bestemt kursus, pensum eller uddannelsesforløb, der er foreskrevet. AI-kontoret siger direkte, at der ikke findes en løsning der passer alle, og at man ikke har til hensigt at pålægge strikse krav eller obligatoriske kurser. Så når en leverandør siger, at netop deres kursus er det, loven kræver, er det markedsføring, ikke jura.

Kommissionen driver til gengæld et offentligt katalog over AI-kompetencepraksis med initiativer fra organisationer i alle størrelser. Værd at kigge i for inspiration. Men bemærk forbeholdet, Kommissionen selv sætter: at kopiere en praksis derfra giver ikke automatisk en formodning om, at I overholder artikel 4.

Bøder: hvad der er rigtigt, og hvad der bliver overdrevet

Det her er det punkt, hvor der bliver taget flest friheder. De tal, der bliver citeret i AI-kursusmarkedsføring, 35 mio. EUR eller 7 procent af den globale omsætning, hører til forordningens artikel 5 om forbudte AI-praksisser. Det er ansigtsgenkendelsesdatabaser og social scoring, ikke manglende kursusdage.

Artikel 4 optræder ingen steder i artikel 99’s bødetrapper. Det er ikke en fortolkning, det kan læses direkte i teksten, og Dansk Industri skriver det samme: der er ikke fastsat EU-bøder for overtrædelse af artikel 4.

Men, og det her er den nuance, der forsvinder i begge grøfter: det betyder ikke, at pligten er uden konsekvens. Medlemsstaterne skal selv fastsætte sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Kommissionen skriver, at nationale markedsovervågningsmyndigheder kan sanktionere overtrædelser af artikel 4, og at tilsynet med det træder i kraft 2. august 2026.

Hvad der faktisk sker 2. august 2026

Datoen bliver brugt til at skabe hastværk, men det, der reelt lander, er noget andet end de fleste tror:

• Artikel 50 om transparens begynder at gælde. Det betyder blandt andet, at brugere skal oplyses, når de taler med en chatbot, og at kunstigt genereret indhold skal mærkes.
• Bødereglerne bliver anvendelige og de nationale markedsovervågningsmyndigheder træder i funktion.
• I Danmark træder den nye danske lov (L 111) i kraft og afløser den midlertidige lov fra maj 2025.
• Høj-risiko-reglerne gør ikke. De er som nævnt udskudt til december 2027 og august 2028.

I Danmark er Digitaliseringsstyrelsen national koordinerende tilsynsmyndighed, mens Datatilsynet dækker dele af forbuddene og Domstolsstyrelsen dækker domstolenes egen AI-brug. Værd at bemærke: der er ikke udpeget nogen dansk myndighed til specifikt at føre tilsyn med artikel 4.

Hvorfor I skal opbygge AI-kompetencer alligevel

Nu har vi brugt en del spalteplads på at pille frygtargumentet fra hinanden. Så hvorfor sælger vi stadig AI-kurser?

Fordi begrundelsen aldrig var bøden. EU skriver det faktisk selv i betragtningerne bag lempelsen: AI-færdigheder bør være en strategisk prioritet uanset regulatoriske forpligtelser og mulige sanktioner. Det er sjældent, man kan citere en EU-retsakt som salgsargument for det modsatte af frygt, men her kan man.

Den praktiske grund er enklere. Danske virksomheder har allerede købt licenserne. Medarbejderne bruger værktøjerne, med eller uden oplæring, og det er dér, den reelle risiko ligger: ikke i et tilsynsbesøg, men i at nogen limer et fortroligt dokument ind i et værktøj, de ikke forstår, eller sender et hallucineret tal videre til en kunde. Den risiko fjerner man ikke med en politik i en mappe. Man fjerner den ved, at folk har prøvet værktøjet under kyndig vejledning og ved, hvor det fejler.

Det er i øvrigt præcis det, artikel 4 beder om, når man læser den uden salgsbriller: at I gør en fornuftig indsats for, at de mennesker der bruger AI på jeres vegne, forstår hvad de har med at gøre. Skal I vælge format og omfang, har vi en gennemgang af hvordan I vælger det rigtige AI-kursus for virksomheder.

Sådan viser I indsatsen

Her er pointen, der følger logisk af lempelsen, og som er værd at forstå: når pligten går fra at være en resultatforpligtelse til en indsatsforpligtelse, er det indsatsen, der er det interessante. I skal ikke bevise, at Bente fra bogholderiet scorer 8 ud af 10 i promptteknik. I skal kunne vise, at I har gjort noget rimeligt og gennemtænkt.

Det er stadig ikke et lovkrav at skrive det ned. Men det er sund fornuft, på præcis samme måde som med arbejdsmiljø: en indsats, ingen kan redegøre for, er svær at få kredit for bagefter. Kommissionen nævner selv den interne oversigt som en mulighed.

Derfor lægger vi en dokumentationspakke oven i vores firmakurser, uden ekstra beregning. Den indeholder:

• Deltagerliste med dato, så I kan se hvem der har været igennem hvad, og hvornår.
• Kursusprogram og læringsmål, altså hvad der konkret blev gennemgået, herunder risici, begrænsninger og datahåndtering.
• Underviser og varighed, så omfanget af indsatsen fremgår.
• Et kort notat om målgruppen, altså hvilke roller der deltog, og hvorfor niveauet passer til deres brug af AI.

Det er ikke et certifikat, og vi påstår ikke, at det gør jer compliant, for det er der ingen der kan love jer. Det er dokumentation for en indsats, i en form I kan lægge i mappen ved siden af jeres AI-politik og finde frem, hvis nogen spørger.

DS/PAS 2500-4: hvad den er, og hvad den ikke er

Dansk Standard udgav i juni 2025 DS/PAS 2500-4:2025 om AI-færdigheder, udarbejdet sammen med IDA og en række fageksperter. Den er gratis at hente og er et fornuftigt sted at starte, hvis I vil have en dansksproget ramme at tænke i.

Tre ting er værd at have med, fordi de ofte bliver sløret:

• Det er en PAS, ikke en standard. PAS står for publicly available specification. Den har ikke samme status som en egentlig standard.
• Den kan ikke certificeres. Der er ingen mærkat at sætte i sin e-mailsignatur.
• Dansk Standard skriver selv, at den ikke sikrer fuld overholdelse af artikel 4. Den er et hjælpeværktøj, ikke en genvej.

Brug den som tjekliste til at strukturere jeres egen indsats. Brug den ikke som bevis for noget.

Er I kun en eller to, der skal i gang, kan I i stedet finde datoer på de åbne hold under vores AI-kurser i København, Aarhus og Odense.

Skal AI-kompetencerne forankres i hele organisationen og ikke bare hos de få ildsjæle, er det en opgave for AI-rådgivning med implementering og opfølgning.

Paw Lundin

Stifter af Digital Forlomme. 15+ års erfaring med digitalisering, først som intern leder, nu som rådgiver. Underviser, implementerer og rådgiver.

Denne artikel er en generel gennemgang af reglerne pr. 20. juli 2026 og er ikke juridisk rådgivning. Skal I have en bindende vurdering af jeres konkrete situation, så tal med en advokat.

Ofte stillede spørgsmål om AI Act artikel 4